NN20_kunstnernavn (m).png
NN20_kunstnernavn.png

BLIV FRIVILLIG

 

FRIVILLIG PÅ NEW NOTE 2022

Festivalens frivillige er unge i forskellige aldre, og det er interessant at arbejde på tværs af erfaringer og viden. Vi går meget op i, at vores frivillig-hold ikke er større end, at vi alle står hinanden nær, og at alle har noget at sige. Derfor vil dine idéer og kunnen også blive hørt og taget i brug.

Du vil få erfaring i alt det praktiske ved at afvikle og arbejde på en festival.
Du vil få et indblik i forberedelserne af en festival, og selv være med i opbygningen af festivalpladsen. Og ej at forglemme, vil du være med til at skabe et rum, hvor lokalsamfundet mødes omkring musik og god stemning.

Som frivillig er man hele tiden opmærksom på, hvad der foregår på pladsen og man giver en hånd med, hvor der er brug for det. Udover afviklingsdagene har man også en vagt en enkelt dag i ugen op til festivaldagene.

Idet vi nu er så mange frivillige, der er med til at afvikle festivalen, kræver dét at være frivillig i år, at man opretter et årligt medlemskab hos New Note Festival/Klaverfabrikken, på 80 kr.
Medlemskabet indebærer at du under hele festivalen får mad og drikkevarer, samt mulighed for at sove på Klaverfabrikken. Derudover holder vi en stor afslutningsfest lørdag aften og den fedeste julefrokost for de frivillige i december/januar.

 

Medlemskabet betyder også at alle frivillige er forsikrede under festivalen. Det er vigtigt for os, da vi gerne vil bevare sikkerheden for vores frivillige. Festivalen er udelukkende drevet af unge frivillige, og lige såvel som vi vægter det sociale højt, prioriterer vi i høj grad også at skabe de bedste forhold for alle.

Vi glæder os til at se dig på New Note 2022!

20190808121544_IMG_5055.jpg
Nicolai_Hegelund_Vilhelmsen-8001.jpg
20190808121609_IMG_5056.jpg